Hedebys

Valravn

I den første drøm jeg fik
Den døde mand han til mig gik

Han sagde du skal fare til Hedeby
Der bor alle mine frænder ni

Min fader of min moder
min søster og yngste broder

Der bor Kristine min væne viv
Hun forrådte mig mit unge liv

Kristine med hendes møer fem
De kvalte mig i silkeseng

De bandt mig til et knippe hø
Og førte mig over vilden høj
-så vide da ganger der ord af

Den samme svend jeg troede bedst
Han rider nu min gode hest
-så vide da ganger der ord af

Han sladrer over bredden bord
Og spotter mine børn med grimme ord

Han spotter dem med deres far er død
Og giver dem så liden brød

Han går med min sølver kniv
Og sover hver nat med min væne viv

Så er du mand ud af min æt
Så skal du føre min sag i rette
-så vide da ganger der ord af
af min æt så skal du føre min sag i rette

Jeg vågnede af den drøm så brat
Gravede op den døde mand samme nat

Jeg satte ham op på min hest
Så red vi som vi kunne bedst

Da vi kom til Kristines gård
Jeg satte den døde mand ved bord

Den svend han fik så ondt et mod
At blodet sprang fra hjerterod

Er du Kristine ved dette værk kendt
Så skal du blive på bålet brændt
-så vide da ganger der ord af
dette værk kendt så skal du blive
på bålet brændt

Hendes unge liv i jern blev spændt
Inden maj dag lå hun på bålet brændt
-så vide da ganger der ord af
jern blev spændt inden maj dag lå hun
på bålet brændt